Det koster kun 75 kr. om måneden at adoptere en af orangutangungerne på Lone Dröscher Nielsens center.
Bemærk, at hvis en anden end betaler skal stå som adoptivforælder, skal der laves en gaveadoption
Har du ikke en dansk bankkonto og derfor ikke kan betale via PBS eller dankort, kan du kontakte os på tlf. 33 93 06 50 for at lave en aftale om betaling via bankoverførsel.
Der er tale om en symbolsk adoption. Flere personer adopterer derfor den samme orangutang og ingen påtager sig noget ansvar for den pågældende unge.
Pengene fra adoptionen går til BOS, der er foreningen bag bl.a. Lone D. Nielsens orangutangcenter. Pengene bruges til rehabilitering af orangutanger og til at sikre orangutangen et sted at bo, når den er blevet voksen og klar til at blive sat fri. Det sker gennem BOS' arbejde med at beskytte og genplante regnskov.
Desuden går en del af beløbet til et medlemskab af BOS Danmark, så foreningen kan arbejde for at skaffe flere medlemmer, søge fonde, gøre opmærksom på regnskovsproblematikken samt få dækket udgifterne til administration og kontorhold.
Overskuddet fra driften af BOS Danmark overføres løbende til arbejdet på Borneo.